Takket være en generøs donation fra Salling Fondene har vores fitnessrum i Skanderborg Fælled fået en opgradering. Fitnessrummet skal sikre den daglige styrketræning for blandt andre vores egne spillere, Skanderborg Håndbolds kvindehold og ungdomsakademiet SHEA. Gode træningsfaciliteter og -redskaber er derfor et vigtigt led i vores ambition om at udvikle talenter i klubben.
Træningsredskaberne er blevet indkøbt og installeret i løbet af andet kvartal 2023 og er derfor tilgængelige for klubbens medlemmer og spillere. Denne investering er med til at styrke klubbens træningsfaciliteter og hjælpe med at fremme talent- og spillerudvikling.
Klubben takker Salling Fondene for den værdifulde støtte og glæder sig over de forbedrede træningsforhold i Skanderborg Fælled.