Vi vil
skabe trivsel,
forløse talenter og
samle hele Østjylland
NYHEDER
SAH & SAHSAMFUND INVITERER UKRAINERE TIL HÅNDBOLD OG FÆLLESSKAB
Tirsdag aften spiller SAH returkamp i EHF European League mod det ukrainske hold HC Motor i Aarhus Arena. Truppen fra Zaporizhzhia har grundet situationen i Ukraine fået ophold i Düsseldorf, hvor de spiller i den tyske 2. Bundesliga. SAHsamfund, som er en selvstændig...
Projekter
Støt Brysterne
Sport lærer os at tage ansvar, at være en del af et fællesskab og at spille hinanden bedre.
SAH er mere end de 7 spillere på banen. Vi er en klub, der tager ansvar, hvor vi kan og hjælper med at give andre en platform til deres budskab.
Brystkræft er den mest udbredte kræftform blandt kvinder, og hvert år rammes knap 5.000 kvinder af sygdommen. Gennem forskning, forebyggelse og patientstøtte arbejder Støt Brysterne-kampagnen på at bekæmpe brystkræft, og den kamp støttede SAH op om i oktober 2021, da SAHs 18 herrespillere stillede op til to kampe i pink trøjer for at skabe opmærksomhed om Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne.
Efter den sidste kamp blev de signerede match-worn trøjer auktioneret gennem odendo, og alle indtægter gik ubeskåret til Kræftens Bekæmpelses kampagne, Støt Brysterne.
Støtte til Ukraine
Den russiske invasion i Ukraine og den efterfølgende kritiske humanitære situation i landet berørte alle i SAH. Klubben tog derfor initiativ til at bruge den højprofilerede hjemmekamp mod Skjern i foråret 2022 til at gøre opmærksom på Red Barnets arbejde med at hjælpe børn i Ukraine.
På alle klubbens digitale platforme henviste vi i forbindelse med kampen til den landsdækkende indsamling. Samtidig viste spillerne deres sympati ved at spille kampen i det ukrainske flags farver – blå spillertrøjer og gule shorts.
SAH Special Stars
Håndbold handler om fællesskab, om samarbejde og om at mødes på lige fod i en sport, som underholder og engagerer deltagere og tilskuere. SAH-truppen har mange fans i lokalområdet, og blandt disse findes Special Stars-holdet fra Skanderborg Fællesskaberne. Her er ingen håndboldspillere større end Thomas Arnoldsen & Co., og når de lokale SAH-helte kigger forbi og overrækker sæsonens spillertrøjer, bliver der taget billeder og skabt minder for livet. Som en del af samarbejdet inviterer vi også løbende Special Stars-spillerne til hjemmekampe, hvor der jubles løs sammen med de øvrige tilskuere og fans på lægterne.
Vi understøtter FN’s verdensmål
Inden 2030 skal andelen af svært overvægtige i vores region reduceres med en tredjedel.
Sport kan fremme en sundere livsstil.
Stærke partnerskaber skaber udvikling og handling.
Sport kan fungere som forbindelse mellem forskellige sektorer.
Inden 2030…
Partnere

